For syv år siden, blev jeg kontaktet af en studerende,  der bad mig investere i hans firma. Han sagde: "Jeg arbejder med tre venner, og vi vil forsøge at lave "disruption"  indenfor en industri ved at sælge ting online"  Jeg svarede:  "OK, I har så brugt sommeren på det her?" "Nej, vi har været i praktik, hvis nu det ikke lykkes." "Men I har tænkt jer at  arbejde på det fuld tid,  når I er færdiguddannede?" "Nej. Vi har allesammen skaffet os jobs." Seks måneder går, det er dagen før firmaet skal lanceres, og der er stadig ikke  en fungerende hjemmeside. "Altså, I er klar over, at firmaet er en hjemmeside? Det er bogstaveligt talt  alt det er." Så, af indlysende grunde  afslog jeg at investere. 
Og de endte med  at kalde firmaet Warby Parker. 
(Latter) De sælger briller online. De blev for nyligt anerkendt, som verdens mest innovative firma og vurderet til over en milliard dollars. Så nu, er det min kone  der styrer investeringerne. Hvorfor tog jeg så meget fejl? 
For at finde svaret, har jeg studeret folk som jeg kalder "originaler." Originaler er anderledes,  folk der får nye ideer og desuden kæmper for dem. Det er folk, der skiller sig ud og råber op. Originaler driver kreativitet og forandring i verden. De er folkene du vil satse på. Og de er helt anderledes  end jeg forventede. I dag vil jeg vise jer  tre ting jeg har lært om genkendelse af originaler og hvordan man bliver lidt mere som dem. 
Første grund  til at jeg afslog Warby Parker var at de var lang tid  om at komme i luften. I kender alle indgående  mentaliteten hos en overspringsperson. Og jeg har en indrømmelse til jer. Jeg er modsætningen.  En forspringsperson. Ja, betegnelsen findes. Kender du panikken, du føler få timer inden en stor deadline, når du ikke har lavet noget endnu. Den følelse får jeg, bare et par måneder i forvejen. 
(Latter) 
Det begyndte tidligt; da jeg var barn, tog jeg Nintendo spil meget seriøst. Jeg vågnede klokken fem, gik i gang med at spille non-stop  indtil jeg mestrede spillene. Efterhånden kom det så langt ud  at en lokalavis kom forbi og lavede en historie om bagsiden af Nintendo, med mig som stjernen.   
(Latter) 
(Applaus) 
Siden da, har jeg byttet hår for tænder. 
(Latter) 
Men det gavnede mig på universitet,  fordi jeg færdiggjorde min afgangsopgave fire måneder inden deadline. Og det var jeg stolt af, indtil for et par år siden. Jeg havde en studerende, der hed Jihae, som kom til mig og sagde, "Jeg får mine mest kreative ideer  når jeg laver overspringshandlinger." Min reaktion var: "Det er da sødt, hvad med de fire opgaver du skylder mig?" 
(Latter) 
Nej, hun var en af vores  mest kreative studerende, og som organisationspsykolog, er det den slags ideer, jeg tester. Så jeg udfordrede hende  til at skaffe data. Hun undersøger en bunke firmaer. Får folk til at udfylde spørgeskemaer om hvor ofte de laver overspring. Og får cheferne til at vurdere  hvor kreative og innovative de er. Og ganske rigtigt, forspringspersonerne som mig, som skynder sig at lave alt tidligt bliver vurderet som mindre kreative, end folk der laver overspringshandlinger i moderat omfang. Så ville jeg vide, hvad der sker  med de kroniske overspringspersoner. Hun svarede "Det ved jeg ikke.  De udfyldte ikke mine spørgeskemaer." 
(Latter) 
Nej, her er vores resultater. Du ser rent faktisk,  at folk der venter til sidste minut har så travlt med at lave ingenting, at de ikke har nogen nye ideer. Og modsat,  folkene der går i gang med det samme er i en så oppisket, angst stemning, at de heller ikke har originale tanker. Der er et gyldent midterpunkt, hvor originalerne lader til at bo. Og hvorfor det? Måske har originalerne bare  dårlige arbejdsvaner. Måske skaber overspringshandlinger  ikke kreativitet. 
For at få svaret,  skabte vi nogle eksperimenter. Vi bad folk om at generere nye forretningsideer, og så fik vi uafhængige læsere til at evaluere hvor kreative og brugbare de var. Og nogen af dem bedes om  at løse opgaven med det samme. Andre blev vilkårligt tildelt  at lave overspringshandlinger, ved at lokke dem med Minesweeper i enten fem eller ti minutter. Og som forventet, er de moderate overspringspersoner  16 procent mere kreative end de to andre grupper. Altså, Minesweeper er fantastisk, men det er ikke kraften bag effekten, for spiller du spillet først inden du kender opgaven, styrker det ikke kreativiteten. Det er først når du ved at du  skal arbejde på problemet, og du starter med  overspringshandlingerne, stadig med opgaven aktiv i baghovedet, at du begynder at ruge på ideerne. Overspringshandlingerne giver dig tid  til at overveje divergerende ideer, til at tænke ikke-lineært, til at lave uventede spring. 
Så samtidig med at vi  afsluttede eksperimenterne, startede jeg på at skrive  en bog om originaler, og jeg tænkte: "Det er det perfekte tidspunkt til at lære mig selv at overspringe, imens jeg skriver på et kapitel  om overspringning." Så jeg meta-oversprangshandlede, og som enhver anden forspringsperson med respekt for dig selv, vågnede jeg tidligt næste morgen og jeg lavede en to-do liste med overspringshandlinger. 
(Latter) 
Og så arbejdede jeg flittigt på at nå mit mål om ikke at nå mit mål.   Jeg påbegyndte kapitlet  om overspringshandlinger, og en dag - jeg var halvvejs igennem det - lagde jeg det bogstaveligt talt fra mig midt i en sætning   i månedsvis. Det var en pinsel. Men da jeg vendte tilbage til det, havde jeg alle mulige nye ideer. Som formuleret af Aaron Sorking, "Du kalder det for overspring.  Jeg kalder det at tænke." Og undervejs opdagede jeg at en masse store originaler  gennem historien var overspringspersoner. Som Leonardo da Vinci for eksempel. Han arbejdede on og off i 16 år på Mona Lisa. Han følte sig som en fiasko. Det skrev han direkte i sin dagbog. Men nogle af sidespringene  han lavede indenfor optik forvandlede måden han modelerede lys på og gjorde ham til en meget bedre maler. Hvad med Martin Luther King, Jr.? Natten før den største tale i hans liv, borgerretttighedsmarchen mod Washington, sad han oppe og omskrev til efter tre. Han sidder blandt publikum og venter på at tale på scenen, og stadig skriver han noter og streger sætninger ud. Da han er på scenen, 11 minutter inde, afviger han fra sine forberedte kommentarer for at udtale fire ord, der ændrede historiens gang. "Jeg har en drøm." Det stod ikke i manuskriptet. Ved at udskyde opgaven med at afslutte  talen til sidste øjeblik, lod han sig selv være åben over for flest mulige ideer. Og fordi talen ikke var skrevet i sten, havde han frihed til at improvisere. 
At overspringe er en synd  når det kommer til produktivitet, men det kan være en dyd for kreativitet. Det du ser med en masse store originaler er at de er hurtige til at starte men de er langsomme til at afslutte. Og det var det jeg overså  med Warby Parker. Da de sneglede sig frem  i seks måneder, så jeg på dem og sagde, "Altså, en masse andre firmaer er begyndt at sælge briller online." De gik glip af first mover fordelen. Men det jeg ikke indså var at de brugte al den tid på at finde ud af at hvordan man fik folk til at være trygge med at bestille briller online. Og det viser sig at first mover fordelen mest er en myte. Tag en klassisk undersøgelse af over 50 produktkategorier, der sammenligner first movere der skabte markedet, med dem der forbedrede og introducerede noget anderledes og bedre. Det du ser er at first moverne  havde en fiasko rate på 47 procent, sammenlignet med kun otte procent  for dem der forbedrede. Tag Facebook, der ventede med at bygge et socialt netværk til efter Myspace og Friendster. Tag Google, der ventede i årevis efter Altavista og Yahoo. Det er langt lettere at forbedre en andens ide end det er at skabe  noget nyt fra bunden. Så lektien jeg har lært er at  for at være original behøver du ikke være først. Du skal bare være anderledes og bedre. 
Men det var ikke den eneste grund  til at jeg droppede Warby Parker. De var også fulde af tvivl. De havde backup planer, og det fik mig til at tvivle  på om de turde være originale, fordi jeg forventede at originaler  skulle se nogenlunde sådan her ud. 
(Latter) 
Altså. på overfladen, virker en masse originaler selvsikre, men bag facaden, føler de samme frygt og tvivl  som resten af os. De håndterer det bare anderledes. Lad mig vise et eksempel.  Dette er en illustration    af hvordan den kreative process  fungere for de fleste af os. 
(Latter) 
Igennem min forskning opdagede jeg,  at der er to forskellige typer tvivl. Der er selvtvivl og ide-tvivl. Selvtvivl er lammende. Den får dig til at forstene. Men ide-tvivl skaber energi. Den motiverer dig til at teste,  eksperimentere, raffinere, præcis som MLK gjorde. og derved er nøglen til originalitet blot et simpelt skridt, at undgå springet  fra trin tre til fire. I stedet for at sige, "Jeg stinker", siger du,  "De første skitser stinker altid, og jeg er bare ikke i mål endnu." Hvordan når du så dertil? Det viser sig, at der er en ledetråd, i internet browseren du bruger. Vi kan forudsige din præstation på jobbet og din forpligtelse kun ud fra at vide hvilken web browser  du bruger. Og nogen af jer vil ikke kunne lide  resultaterne af undersøgelsen. 
(Latter) 
Men der er gode beviser for af Firefox og Chrome brugere klart overgår Internet Explorer og Safari brugere. Ja. 
(Applaus) 
De bliver forresten også i deres job  15 procent længere. Hvorfor? Det er ikke en teknisk fordel. De fire browser grupper har i gennemsnit ens tastehastighed og de har også samme niveau af computerfærdigheder. Det handler om hvordan du fik browseren. Bruger du Internet Explorer eller Safari, var de forinstallerede på din computer, og du accepterede standardvalget  givet dig. Ville du have Firefox eller Chrome, måtte du tvivle på forinstalleringen og spørge, er der et andet valg derude, og så være lidt ressourcestærk og downloade en ny browser. Folk hører så om undersøgelsen  og tænker, "Super, hvis jeg vil blive bedre til mit job, skal jeg bare opgraderer min browser?" 
(Latter) 
Nej, det handler om at være typen, der tager initiativet  til at tvivle på standardindstillingen og se efter et bedre valg. Og gør du så det, så åbner du op for det modsatte at déja vu. Det kalder man vuja de. 
(Latter) 
Vuja de, er når du ser på noget du har set mange gange før og pludselig  ser det med friske øjne. Det er tekstforfatteren, der ser på et filmmanuskript, der ikke er blevet godkendt i mere end et halvt århundrede. I alle tidligere udgaver, har hovedpersonen være en ond dronning. Men Jennifer Lee begynder  at stille spørgsmålstegn ved logikken i det. Hun omskriver første akt, genopfinder skurken som en plaget helt og Frozen bliver den mest successfulde animerede film nogensinde. Der er et simpelt budskab i i denne historie. Når du er i tvivl, så lad det ske. 
(Latter) 
Hvad med frygt? Originaler føler også frygt. De er bange for at fejle, men det der adskiller dem  fra os andre, er at de frygter,  ikke at forsøge endnu mere. De ved, du kan fejle ved at startet et firma der går fallit, eller ved slet ikke at starte et firma. De ved at i det lange løb,  er det ikke vores handlinger vi fortryder, men gangene vi ikke handlede. Det vi ønsker vi kunne gøre om, hvis du ser på videnskaben, er chancerne der ikke blev taget. 
Elon Musk fortalte mig for nyligt, han ikke regnede med at Tesla ville lykkes. Han var sikker på at SpaceXs  første opsendelser ikke vil nå i omløb, eller overhovedet nå tilbage, men det var for vigtigt til ikke at forsøge. Og som for så mange af os,  når vi har en vigtig ide, forsøger vi ikke engang. Men der er godt nyt. Du vil ikke blive bedømt  på dine dårlige ideer. Det tror mange. Hvis du kigger på forskellige brancher og spørger folk om deres største ideer, deres vigtigste forslag. Så sagde 85 procent ikke noget. De var bange for at gøre sig til grin,  for at se dumme ud. Men ved I hvad? Originaler  får masser af dårlige ideer, tonsvis, faktisk. Tag nu for eksempel fyren  der opfandt den her. Tager I jer af at han opfandt en talende dukke, så uhyggelig at den skræmte både børn og voksne? Nej. I hædrer Thomas Edison  for opfindelsen af lyspæren. 
(Latter) 
Ser vi på tværs af brancher, er de største originaler dem der fejlede mest, fordi de også forsøgte mest. Tag for eksempel klassiske komponister, de bedste af de bedste. Hvorfor får nogle af dem flere sider i leksikonerne end andre og får deres kompositioner  genindspillet oftere? En af de bedste indikatorer er antallet af kompositioner de har genereret. Jo mere du producerer, jo mere variation får du og jo bedre er dine chancer for at falde over noget helt originalt. Selv de tre ikoner indenfor klassisk musik -  Bach, Beethoven, Mozart - måtte generere flere hundreder  af kompositioner for at skabe et meget mindre antal  mesterstykker. Og så undrer du dig måske, hvordan blev den der fyr stor  uden at lave specielt meget? Jeg ved ikke hvordan Wagner  slap afsted med det. Men for de fleste af os, hvis vi vil være mere originale, bliver vi nødt til at generere flere ideer. 
Da grundlæggerne af Warby Parker skulle navngive deres firma, havde de brug for noget sofistikeret, unikt, uden negative associationer til at bygge deres forhandler brand, og de testede over 2000 muligheder inden de endelig satte Warby og Parker sammen. Så lægger du alt dette sammen, vil du se at originaler ikke er så anderledes  end resten af os. De føler frygt og tvivl. De overspringer. De får dårlige ideer. Og til tider, er det ikke til trods for de kvaliteter men på grund af dem at de lykkes. 
Så når du ser disse ting, så lav ikke same fejl som jeg gjorde. Affærdig dem ikke. Og når det er dig selv,  så affærdig heller ikke dig selv. Vid at det at være en hurtig starter men langsom afslutter kan styrke din kreativitet, at du kan motivere dig selv ved at tvivle på dine ideer og ved at gribe angsten for at ikke forsøge, og at du behøver en masse dårlige ideer for at få et par gode. 
At være original er ikke let, men jeg er helt sikker på dette: Det er den bedste måde at forbedre verden omkring os. 
Tak. 
(Applaus) 
