Brug et øjeblik og tænk på en virus. Hvad er din første tanke? En sygdom? En frygt? Sandsynligvis noget meget ubehageligt. Men virus er forskellige. Nogle er basis for dødbringende sygdomme. Men andre kan rent faktisk  kurere sygdomme. Disse virus kaldes "bakteriofager". 
Den første gang jeg hørte  om bakteriofager var tilbage i 2013. Min svigerfar, som er kirurg, fortalte mig om en kvinde,  som han behandlede. Kvinden havde en knæskade,  som krævede gentagne operationer, og i den periode udvikledes en kronisk bakteriel infektion  i hendes ben. Uheldigvis for hende, var bakterien, som var årsag  til infektionen immun overfor alle de antibiotika,  der var tilgængelige. På dette tidspunkt er det normalt eneste  mulighed at amputere benet, for at stoppe infektionens  yderligere spredning. Min svigerfar var desperat efter  at finde en anden løsning, og som sidste udvej ansøgte han om forsøgs-behandling med bakteriofager. Og gæt engang. Det virkede. Efter 3 ugers behandling med bakterio- fager, var den kroniske infektion væk. hvor ingen antibiotika virkede. Jeg blev fascineret af dette  lidt skøre koncept: virus kurerer en infektion. Jeg er stadig fascineret over  bakteriofagernes medicinske potentiale. Jeg opsagde faktisk mit job sidste år, for at lave et firma i denne branche 
Men, hvad er en bakteriofag? Billedet, som du kan se her  blev taget med et elektron-mikroskop. Og det betyder, at det du kan se på  skærmen i virkeligheden er meget lille. Den kornede ting i midten, med hovedet  og den lange krop og et antal fødder, det er billedet af en prototype  af en bakteriofag. Den er lidt sød. 
(Latter) 
Kig nu på din hånd. I vores team, har vi estimeret at du har  mere end 10 billioner bakteriofager på hver af dine hænder. Hvad skal de dog der? 
(Latter) 
Ja, virus er gode til at inficere celler. Bakteriofager er gode til at inficere bakterier. Og din hånd, såvel som  resten af din krop, er et arnested for bakteriel aktivitet, som gør det til et ideelt jagtområde  for bakteriofager. For bakteriofager jagter bakterier. Det er også vigtigt at bakteriofager er meget selektive jægere. Typisk, så kan en bakteriofag  kun inficere en enkelt bakterieart. Den bakteriofag, som du ser her jager efter en bakterie,  som kaldes Staphylococcus aureus. hvilket er kendt som MRSA  i sin antibiotika resistente form. Den forårsager  hud- eller sårinfektioner. 
Den måde bakteriofagen jager  er med sine fødder. Fødderne er nogle  meget følsomme receptorer, som leder efter den rigtige overflade  på en bakterie celle. Når den finder det, vil bakteriofagen hæge sig fast  på bakteriens cellevæg og indsprøjte sit DNA. DNA'et er i hovedet  af bakteriofagen. og bevæger sig ind i bakterien  gennem den lange krop. Nu vil bakteriofagen omprogrammere bakterien til at producere mange nye bakteriofager. Bakterien bliver i virkeligheden  en bakteriofag fabrik. Når 50-100 bakteriofager er produceret  inde i bakteriecellen, frigør bakteriofagerne et protein, som gennemtrænger bakteriens celle væg. Mens bakterien brister,  flytter bakteriofagerne ud og går på jagt efter nye bakterier,  de kan inficere. 
Undskyld, dette lød nok lidt  som en skræmme virus igen. Men det er præcis den egenskab  ved bakteriofager -- at opformere sig indeni bakterien  og så dræbe den, -- som gør dem så interessante  fra et medicinsk synspunkt. Den andet, som jeg finder  yderst interessant er den skala, hvormed dette foregår. For blot fem år siden, vidste jeg  virkelig intet om bakteriofager. Og i dag kan jeg fortælle dig, at  de er et naturligt fundament. Bakteriofager og bakterier er begge  organismer fra den tidligste evolution. De har altid eksisteret side om side  og holdt hinanden i skak. Så dette er virkelig historien  om Yin og Yang, om jægeren og byttet på et mikroskopisk niveau. Nogle forskere har endda beregnet at bakteriofager er den mest talrige  organisme på vores planet. Så inden vi taler videre  om deres medicinske potentiale, synes jeg, alle bør kende til bakteriofager  og deres rolle på jorden: de jager, inficerer og dræber bakterier. 
Hvordan kan det så være, at vi har noget,  der virker så godt i naturen, hver dag, overalt omkring os, og dog har vi, i det meste af verden, ikke et eneste lægemiddel på markedet som benytter dette princip til at  bekæmpe bakterielle infektioner? Det simple svar er: ingen har endnu udviklet sådan et lægemiddel. ihvertfald ikke et, der lever op til de vestlige regulatoriske standarder, som sætter reglerne for en stor del af verden. For at forstå hvorfor,  skal vi tilbage i tiden. 
Dette er et billede af Félix d'Herelle. Han er en af de to forskere, anerkendt  for opdagelsen af bakteriofager. Men, da han opdagede dem tilbage i 1917  havde han ingen idé om hvad han havde opdaget. Han var interesseret i en sygdom,  som kaldes bacille dysenteri, som er en bakteriel infektion,  der forårsager alvorlig diarré, og som dengang, dræbte mange mennesker, fordi man ikke havde en behandling for bakterielle infektioner. Han tog prøver fra patienter,  som havde overlevet denne sygdom. Og han opdagede at der skete noget skørt. Et eller andet i prøverne dræbte de bakterier, som man mente forårsagede sygdommen. 
For at undersøge hvad der skete, udførte han et genialt forsøg. Han tog en prøve og filtrerede den, indtil han var sikker på, at kun noget meget småt kunne restere, så udtog han en lille dråbe, som han  tilsatte til nogle opformerede bakterier. Og han observerede at indenfor nogen timer, var bakterierne blevet dræbt. Han gentog så forsøget, filtrerede  og udtog en lille dråbe, og tilsatte den til næste batch  af friske bakterier. Han gentog dette 50 gange efter hinanden, hver gang med den samme effekt. Og på dette tidspunkt, lavede han  to konklusioner. Den første og selvfølgelige: Ja, noget dræbte bakterierne og det var ikke væsken. Den næste: Det måtte være  af biologisk oprindelse, fordi så lille en dråbe var tilstrækkelig  til at have en så stor effekt. Han kaldte det, han havde fundet for: "en usynlig mikroorganisme", og gav den navnet: "Bakteriofag", som direkte oversat betyder:  "bakterie spiser". Og forresten, dette er en af de  mest fundamentale opdagelser af moderne mikrobiologi. Mange moderne teknikker bygger på  forståelsen af bakteriofagers arbejde -- i gen-modificering men også på andre områder. Og netop i dag blev Nobel prisen  i kemi bekendtgjort for to forskere, som arbejder med  bakteriofager og udvikler medicin deraf. 
Men tilbage i 1920'erne og 1930'erne, så man også potentialet for  lægemidler med bakteriofager. Omend stadig usynlig, du har fundet noget, som virkelig  dræber bakterier. Firmaer som eksisterer i dag,  såsom Abbott, Squibb eller Lilly, solgte medicin med bakteriofager Men realiteten er, at når du starter  med en usynlig mikroorganisme så er det svært at nå frem til et pålideligt lægemiddel. Forestil dig blot at gå til FDA i dag for at fortælle dem alt om  den usynlige virus, som du vil give til patienter. Så, da kemiske antibiotika  dukkede op i 1940'erne, ændrede de fuldstændigt billedet. Og denne fyr spillede en stor rolle. 
Det er Alexander Fleming. Han vandt Nobel prisen i medicin for sit arbejde som bidrog  til udviklingen af det første antibiotika, penicillin. Og antibiotika virker virkelig  på en helt anden måde end bakteriofager. Størstedelen, hæmmer væksten  af bakterier, og de er lidt ligeglade med  hvilke bakterier, der er tilstede. Dem vi kalder bredspektrede  antibiotika vil endda kæmpe mod en hel bunke  af bakterier derude. Sammenlignet med bakteriofager som er meget specifikke, mod en bakterieart, viser dig en klar fordel. 
Men, dengang, må det have været som en drøm der blev til virkelighed. Du havde en patient med en  formodet bakteriel infektion, du gav ham antibiotika, og uden rigtig at behøve at vide  noget om bakterien, som var årsagen, ville mange af patienterne komme sig. Og efterhånden som vi udviklede  flere antibiotika, blev de, første-valgs-behandling  for bakterielle infektioner. De har øget vores forventede  levetid betragteligt. Når vi i dag kan udføre kompleks  medicinsk behandling og kirurgi, så er det fordi vi har antibiotika, og fordi vi ikke risikerer at patienten dør næste dag af en bakteriel infektion, som han kan  være smittet med under operationen. 
Derfor glemte vi alt om bakteriofager  specielt i vestlige landes medicin. Og selv da jeg voksede op  var det til en vis grad forestillingen at: vi har løst problemet med bakterielle infektioner for vi har antibiotika. I dag ved vi selvfølgelig,  at det er forkert. De fleste af jer har hørt  om superbakterier. Det er bakterier som er blevet immune overfor mange, hvis ikke overfor alle,  af de antibiotika vi har udviklet til at behandle infektioner 
Hvordan skete det? Ja, vi var ikke helt så smarte,  som vi troede. Da vi startede med  at bruge antibiotika overalt -- for at forebygge og behandle på  hospitalerne; for forkølelser hjemme; for at holde dyrene raske på gårdene -- udviklede bakterierne sig. I det angreb af antibiotika  der var rundt om dem, var det de bakterier, der bedst  tilpassede sig, der overlevede. I dag, kalder vi dem  "multi-resistente bakterier". Og lad mig give jer  et skræmmende tal. I et nyligt studie bestilt af  UK regeringen, blev det estimeret at i 2050, kan 10 millioner mennesker dø hvert år  af multi-resistente infektioner. Sammenlign det med at der i dag dør  8 millioner af cancer hvert år og du vil se, at det er et skræmmende tal. 
Men den gode nyhed er, bakteriofager  er her stadig. Og de er ikke imponeret  af multi-resistens. 
(Latter) 
De jager og dræber  gladeligt enhver bakterie Og de er forblevet selektive,  hvilket i dag er en god egenskab. Vi kan i dag pålideligt identificere  en bakteriel patogen, som forårsager en infektion  i forskellige omgivelser. Og selektiviteten kan hjælpe til  at vi mindsker de bivirkninger som normalt er forbundet  med bred-spektret antibiotika. Men, den allerbedste nyhed er, at de  ikke længere er usynlige mikroorganismer. Vi kan se på dem. Og det gjorde vi lige før. Vi kan sekvensere deres DNA Forstår hvordan  de replikerer, og deres begrænsninger. Vi er nu i stand til at udvikle stærke og sikre  bakteriofag-baserede lægemidler. 
Og det er i gang  overalt i verden Mere end 10 biotek firmaer  inklusiv vores eget, udvikler bakteriofager til behandling af infektioner Et antal kliniske forsøg er på vej  i Europa og i USA. Jeg er sikker på der kommer et paradigmeskifte og renæssance for  fag behandlinger. Jeg beskriver bakteriofagen  på denne måde. 
(Latter) 
Bakteriofager er de superhelte vi har ventet på i kampen mod multi-resistente  infektioner. 
Så næste gang du tænker på en virus, så husk dette billede. Det kan blive en bakteriofag,  der redder dit liv en dag. 
Tak. 
(Klapsalve) 
