I fremtiden, vil selvkørende biler være sikrere og mere pålidelige end mennesker. Men for at det kan lade sig gøre, behøver vi teknologier, der lader biler reagere hurtigere end mennesker, vi behøver algoritmer, der kan køre bedre end mennesker og vi behøver kameraer, der kan se mere end mennesker kan se. 
For eksempel, forestil dig, at en selv- kørende bil er ved at tage et blindt sving og der er en modkørende bil eller måske er der et barn, der er ved at løbe ud på gaden. Heldigvis, vil vores fremtidsbil have en superkraft: Et kamera der kan se omkring hjørner for at spore disse potentielle farer. 
De sidste par år som PhD-studerende på Stanford Computational Imaging Lab, har jeg arbejdet på et kamera, der kan gøre lige netop dét -- et kamera der kan afbilde genstande, skjult af hjørner eller blokkeret fra den direkte sigtelinje 
Så lad mig give jer et eksempel på hvad vores kamera kan se. Det her er et udendørseksperiment, vi foretog hvor vores kamerasystem scanner bygningens side med en laser og den scene, vi vil fange, er skjult rundt om hjørnet bag dette gardin. Så vores kamerasystem kan faktisk ikke se det direkte. Og dog, på én eller anden måde, kan vores kamera stadig fange denne scenes 3D-geometri. 
Så hvordan gør vi det? Magien sker her i dette kamerasystem. Du kan se det som en slags højhastighedskamera. Ikke ét der tager 1.000 billeder per sekund eller en million, men en billion billeder i sekundet. Så hurtigt at det faktisk kan fange selv lysets bevægelse. Og for at give jer et eksempel på præcis hvor hurtigt lys rejser lad os sammenligne det med en  hurtigtløbende superhelts fart som kan løbe op til tre gange lydens hastighed. Det tager en lyspuls ca. 3,3 milliardedele af et sekund eller 3,3 nanosekunder at bevæge sig en meter. På den samme tid har vores superhelt bevæget sig mindre end bredden på et menneskehår. Det er ret hurtigt. Men egentlig, må vi tage billeder meget hurtigere hvis vi vil fange lys' bevægelse på skalaer i mindre end cm. Så vores kamerasystem kan fange fotoner i tidsrammer på 50 billiondedele på et sekund, eller 50 picosekunder. 
Så vi tager dette ultra-højhastighedskamera og vi parrer det med en laser, der udsender korte pulser af lys. Hver puls udsendes mod denne her synlige væg og noget lys spredes tilbage til vores kamera, men vi bruger også væggen til at sprede lys rundt om hjørnet til det skjulte objekt og tilbage. Vi gentager denne måling mange gange for at tage ankomsttiden af mange fotoner fra forskellige steder på væggen. Og efter vi tager disse målinger, kan vi skabe en billion-billeder-i-sekundet-video af væggen. 
Mens væggen ser normal ud i vores øjne, 
kan vi, med en billion billeder / sek, se noget virkelig fantastisk. Vi kan faktisk se lysbølger, som er sendt tilbage fra det skjulte sted og plasker imod væggen. Og hver bølge medbringer information om det skjulte objekt som sendte den. Så vi kan tage disse målinger og putte dem igennem en genopbygningsalgoritme for dernæst at genindvinde det skjulte steds 3D-geometri. 
Nu vil jeg vise jer et andet eksempel på en indendørsscene, som vi fangede. Denne gang med flere forskellige skjulte objekter. Og disse objekter har forskellige udseender, så de reflekterer lys forskelligt. For eksempe, reflekterer denne blanke dragestatue lys anderledes end den spejlbeklædte discokugle eller den hvide statue af en diskoskaster. Og vi kan faktisk se forskellene i det reflekterede lys ved at vise det som denne 3D figur hvor vi har taget billederne og lagt dem sammen. Og tiden er her repræsenteret som dybdedimensionen i kassen. 
De lyse prikker man ser, er reflektioner af lys fra hver af de spejlbeklædte facetter på discokuglen, som spredes på væggen over tid. De stærke lysstriber som I kan se ankommer først, er fra den blanke dragestatue, som er tættest på væggen og de andre lyspletter kommer fra reflektioner fra bogreolen og fra statuen. 
Vi kan også se målene billede for billede som en video for at se det spredte lys direkte. Og igen ser vi først reflektioner af lys fra dragen tættest på væggen efterfulgt af klare pletter fra discokuglen og andre reflektioner fra bogreolen. Og til sidst kan vi se de reflekterede lysbølger fra statuen. Disse lysbølger som oplyser væggen er ligesom fyrværkeri der kun varer billiondedele af et sekund. Og selvom objekterne reflekterer lys forskelligt, kan vi stadig genskabe deres former. Og dette er, hvad du kan se rundt om hjørnet. 
Jeg vil vise jer ét til eksempel, der er en smule anderledes. I denne video kan I se mig, klædt i en reflekterende dragt og vores kamerasystem scanner væggen fire gange i sekundet. Dragten er refleksiv, så vi kan faktisk fange nok fotoner til, at vi kan se hvor jeg er og hvad jeg gør uden at kameraet fotograferer mig direkte. Ved at fange fotoner, der spredes fra væggen til min træningsdragt, tilbage til væggen og så tilbage til kameraet, kan vi fange denne indirekte video i realtid. 
Og vi tror at denne slags praktisk 'blindvinkel-afbildning' kan være nyttig for applikationer inklusive selvkørende biler, men også til biomedicinsk afbildning hvor vi skal se ind i kroppens mindste strukturer. Og måske kunne vi også sætte lignende kamerasystemer på de robotter, som skal udforske andre planeter. 
I har måske hørt om at se om hjørner før, men dét, jeg viste jer i dag, ville have været umuligt for bare to år siden. For eksempel kan vi nu afbilde skjulte store udendørsscener på størrelse med rum i realtid og vi har gjort betydelige fremskridt mod at gøre dette til en praktisk teknologi, som man faktisk vil se på en bil en dag. 
Men selvfølgelig, er der stadig udfordringer tilbage. For eksempel; kan vi afbilde skjulte scener på lang afstand hvor vi samler meget, meget få fotoner med lavenergilasere der er sikre for øjnene? Eller kan vi skabe billeder fra fotoner, der er blevet spredt mange flere gange end bare et enkelt hop rundtom hjørnet? Kan vi tage vores prototypesystem, der er, tja, stort og uhåndterbart lige nu og nedskalere det til noget der kunne være brugbart til biomedicinsk afbildning eller måske en slags forbedret tyverialarmsystem eller kan vi tage denne nye afbildnings- modalitet og bruge den andre steder? Jeg synes, det er en spændende ny teknologi og der kunne være andre ting, vi endnu ikke er kommet på at bruge den til. 
Og således, kan en fremtid med selvkørende biler virke fjern for os nu -- vi er allerede ved at udvikle de teknologier der kunne gøre biler sikrere og smartere. Og med den rivende hastighed på videnskabelig opdagelse og innovation, kan vi ikke vide hvilke nye og spændende evner, der kunne være lige rundtom hjørnet. 
(Applaus) 
