12. december 1904,  lagde høvding Lontulu 110 kviste foran en udenlandsk kommission. Hver en kvist representerede en person i hans landsby som var død på grund af Kong Leopolds forfærdelige styre i Kongo - alt sammen på grund af gummi. Høvding Lontulu delte kvistene i 4 dele: stammeadler, mænd, kvinder og børn - derefter fortsatte med at nævne de døde én efter én. Hans vidnesbyrd forsamlede hundredevis af andre til hjælp med at stoppe en af de største grusomheder i menneskets historie. 
Med begyndelse i slut 1800′tallet, deltog Europæiske lande i dét såkaldte “Kapløb om Afrika.” De koloniserede 90% af kontinentet, udnyttede afrikanske ressourcer og berigede deres egne lande. Belgien var kort forinden blevet et selvstændigt kongerige. Lederen, Leopold II, ville tilegne sig dét som han kaldte “en bid af denne fantastiske afrikanske kage.” 
Imens læser han den koloniale opdagelses- rejsende Henry Morton Stanley’s rapporter om at rejse gennem Afrika. Stanley understregede det uovertrufne Kongobassin. Så, i 1879, ansatte Leopold ham for at tage tilbage til Kongo. Dér bedrog Stanley ledere til at underskrive 450 traktater som tillod brugen af land. Leopold overtalte USA og Europæiske  magter til at give ham ejerskab af Kongo, med løfter om at beskytte fri handel i området. Og den 29. maj, 1885, blev et område 80 gange større end Belgien, og hjem til 20 millioner mennesker,  erklæret hans egen private koloni -- som ingen i virkeligheden ejede. 
Leopold spildte ikke tid med magt- anvendelse i sit såkaldte Kongo fristat. Han erklærede land, rejste en hær, og tvang de lokale mænd til at lave ubetalt arbejde. 
Det blev værre endnu da, i 1887, en skotsk opfinder viderudviklede det pneumatiske hjul, som skabte et massivt internationalt marked for gummi. Kongo havde én af verdens største udbud. Leopold benyttede sig af lejligheden, krævede at landsbyerne imødekom de stadig større gummikvoter. Kongolesiske mænd var nød til at høste materialerne fra vilde vinstokke. Som udbuddet forsvandt, gik de i dagevis for at samle nok. Leopold’s hær trådte ind i landsbyerne og holdte kvinder og børn som gidsler indtil den umulige kvote var opnået. Soldaterne misbrugte kvinderne sexuelt og frarøvede mad og vand fra børnene. 
Kongolesiske mænd gjorde modstand -- de nægtede at samarbejde, kæmpede imod Leopold’s soldater, gemte sig i skovene, og ødelagde gummivinstokke. Leopold’s hær svarede på modstand, eller manglende opfyldelse af kvoter, med urokkelig tortur og henrettelser. Fordi at våben og ammunition var dyrt, beordrede officererne soldaterne at bevise at de brugte kuglerne i pligt ved at fjerne en hånd fra alle som de dræbte. Dog var der mange soldater som gik på jagt med deres geværer. For at undvie hårde straffe og redegøre for tabte kugler, skar de hænderne af  levende mennesker. Dette brugte de også som en straf. Hvis gummikvoterne ikke blev opnået, ville soldater skære hænder af folk og vise dem til deres kommandanter i stedet for gummi. 
Styret opretholdte dramatisk dagligdagen og landbruget, og var skyld i udbredt hungersnød og sygdom. Alt imens Kong Leopold byggede monumenter og private ejendomme med de rigdomme som han udvandt. 
Snart, ville folk trække international fokus til de forfærdelige misbrug af Leopold’s Fristatskongo. I 1890, en amerikansk journalist, George Washington Williams beskyldte Kong Leopold for “Bedrageri, snyd, røverier, brandstiftelse, mord, slave-plyndring, og en generel grusomhedspolitik.” I 1903, skrev diplomat Roger Casement en rapport der bekræftede naturen og skalaen af grusomhederne. Det blev udgivet i det efterfølgende år. 
Som svar, udnævnte Leopold sin egen  kommission for at undersøge anklagerne. De hørte utallige vidnesforklaringer i Kongo-- Inklusivt høvding Lontulu’s. Rapporten bekræftede  kun de værste. Under presset, opgav Leopold kontrollen af Kongo til den Belgiske regering i 1908. 
Men dette betød ikke retfærdighed. Den Belgiske stat belønnede Leopold 50 millioner franc “i vidnesbyrd for hans store ofring til fordel for Kongo.” Han døde det efterfølgende år. Folk boo’ede  hans begravelsesprocession. I mere end 50 år efterfølgende, vedblev  Kongo med at være en Belgisk koloni, indtil de erklærede uafhængighed  i 1960. Samme år valgt Kongo deres første statsminister, Patrice Lumumba. Måneder senere, blev han afskrevet, i et  amerikansk- og belgisk støttet statskup. I starten af 1961, blev Lumumba dræbt under Belgisk supervision. Statskuppet sparkede landet ind i et årtiers langt diktatur. 
Omkring 10 millioner kongolesere,  er estimeret døde under Leopold’s besættelse og  plyndring af Kongo. På trods af ødelæggelsen, er anmodninger om reparationer ikke blevet besvaret. Selv i dag kan man overalt i Belgien  finde monumenter som Kong Leopond byggede på et grundlag af ubegribelige grusomheder. 
