Som i hørt, er jeg fysiker. Og jeg syntes at den måde vi omtaler fysik har brug for lidt modificering. Jeg stammer fra lige i nærheden her; jeg boer her ikke længere. Men at have opvoksede her betyder at min bedstemor er fra nordlig England, min mormor. Og Mormor er meget kvik; hun har ikke haft meget undervisning, men hun er kvik. Og når jeg var anden-års student i fysik på Cambridge Universitet, kan jeg huske at jeg en eftermiddag var ved Mormors hus i Urmston og studerede kvantemekanik. Og jeg havde de her mapper åben foran mig med - i ved, ærligt sagt - hieroglyffer. Og Mormor kom gående, og kikket på den her mappe, og sagde, "Hvad er det?" Jeg sagde, "Det er kvantemekanik, Mormor." Og jeg prøvede at forklare noget om det der stød på siden. Det handlede om atomkernen og Einstein A- og B-koefficienter. Og Mormor så meget imponerede ud. Og så sagde hun, "Nåh. Hvad kan man så når man ved det?" 
(latter) 
"Det ved jeg ikke, frue." 
(latter) 
Jeg tror at jeg sagde noget om computere, fordi jeg ikke kunne tænke på andet i det øjeblik. 
Men man kan udvide det spørgsmål ud, fordi det er et meget godt spørgsmål - "Hvad kan man så når man ved det?" når "det" er fysik? Og jeg har tænkt at når vi snakker om fysik i samfundet og vores billede af det, inkludere vi ikke de ting som vi kan gøre når vi kan det. Vores opfattelse af hvad fysik er skal ændres lidt. Ikke bare at den skal have lidt ændring, men at dele dette anderledes perspektiv er vigtig for samfundet, og jeg siger det ikke bare fordi jeg er fysiker og forudindtaget og jeg syntes at vi er de mest vigtige personer i verdenen. Seriøst. 
Så, billedet af fysik - og ærligt sagt har vi et problem med det billede - har så'n set ikke ændrede siden det. Det er en meget berømt foto fra Solvay-konferencen i 1927. Det er hvor de kvikkeste hjerner i fysik tænkte om naturen af determinisme og hvad det betyder kun at have en chance at en partikel befinder sig et sted, og om noget af det var virkelig. Og det hele var meget svært. I ser at de er alle er meget skrappe-udseende mænd i jakkesæt. Marie Curie - jeg bliver ved med at sige "Marie Antoinette", det ville være en ændring i historien - Marie Curie, tredje fra venstre ved bunden der, hun fik lov, men måtte klæde sig som alle andre. 
(latter) 
Så, det er sådan fysik er - der er alle de her hieroglyffer, som har at gøre med bølger og partikler. Det her er en kunstners billede af to sorte huller som kollidere, som får det til at ligne noget vær at se, ikke? Godt, at jeg ikke skulle lave risikovurderingen for hvad der end skete der. Problemet er: det er billedet af fysik, ikke? Det er underligt, svært, gjort af lidt skøre folk klædte på en lidt skør måde. Det er isolerede, helt et andet sted hen, hvorfor skulle jeg ikke være ligeglad? 
Og problemet med det er at jeg er fysiker, og jeg studere det her. Det - det er mit arbejde, ikke? Jeg studere overgangen mellem atmosfæren og havet. Atmosfæren er enorm, havet er enorm, og det tynde lag som hæfter dem sammen er meget vigtigt, fordi det er der at ting går fra den ene stor lagre til den anden. Man kan se at havoverfladen - det var mig som optog videoen - gennemsnitshøjden af bølgerne var 10 meter. I hvert fald er det fysik som sker her - der er mange ting - det er i hvert fald fysik. Og alligevel er det ikke inkluderet i vores kulturel opfattelse af fysik, og det er det der bekymrer mig. 
Så hvad er med i vores kulturel opfattelse af fysik? Jeg er fysiker, så der er nødt til at være en graf, ikke? Det må jeg da godt. Tiden kører hen af bunden her, fra meget hurtige ting her til ting som tager meget lang tid her hen. Små ting ved bunden, store ting der op. Så, den nutidig kulturel billede af fysik ser sådan her ud. Kvantemekanikken er nede i hjørnet, den er meget lille, meget underligt, det sker rigtig hurtigt og er generelt meget langt nede på skalaen er det som betyder noget for hverdagen. Og så er der kosmologien, der oppe, meget stort, langt væk, også meget underligt. Og hvis man tager til nogle steder som sorte huller ved begyndelsen af universet, ved vi at de er grænser i fysik, ikke? Der foregår meget arbejde med at opdage ny fysik i de områder. 
Men man ser at der er et meget stort hul i midten. Og i hullet, er der mange ting. Der er planeter og toast og vulkaner og skyer og klarinetter og bobler og delfiner og alle slags ting som laver hverdagen. Og de ting er også styret af fysik, det overasker en - der er fysik i midten, det er bare at ingen snakker om det. Og det der er med alle de ting er at de alle kører på en relativt lille mængde fysiske love, ting som Newtons mekaniske love, termodynamik, lidt rotationsdynamik. Fysikken i midten gælder over et stor areal, fra meget, meget små ting til meget, meget store ting. Det er virkelig svært at komme udenfor det. Og der er også en grænse i fysik forskning her, det er bare at ingen snakker om det. Det er verdenen af det komplekse. Når de love arbejder sammen, frembringer de den smuk, rodet, kompleks verden vi boer i. 
I bund og grund, er det delen der virkelig betyder noget for mig i hverdagen. Og det er delen som vi ikke snakker om. Der er en masse fysik forskning her. Men fordi det ikke involvere at pege på stjerner, tror folk at det ikke er fysik. Så, det seje om det her er at der er så mange ting her i midten, som alle følger de samme fysiske love, at vi kan se de love fungere næsten konstant rundt om os. 
Jeg har en lille video her. Så legen er, en af æggene er rå og en er hårdkogt. I skal gætte hvilken der er hvilken. Hvilken en er rå? 
(publikum svarer) 
Den til venstre - ja! Og selv om at i måske ikke har prøvet det, viste i alle. Grunden til det er, man får æggene til at dreje, og når man stopper den kogte æg, den som er helt solid, stopper man hele ægget. Når man stopper den anden, stopper man kun skallen; væsken inde i roterer stadig fordi ingenting har fået det til at holde. Og så skubber det skallen rundt igen, så ægget igen roterer. Det er fantastisk, ikke? De er et demonstration af noget i fysik som vi kalder for loven om bevaring af impulsmoment, som kort sagt siger at hvis man får noget til at rotere om en ubevægelig akse, vil det blive ved med at rotere undtagen hvis noget stopper det. Og det er rigtig grundlæggene i hvordan universet virker. Og det gælder ikke bare for æg, selv om det er rigtig hjælpsom hvis man er den type person - og sådan folk eksisterer vidst - som koger æg og så sætter dem tilbage i køleskabet. Hvem gør det? Sige det ikke - det er ok. Vi dømmer jer ikke. Men det har også meget breder anvendelser. 
Det er Hubble-rumteleskopet. Det er Hubble Ultra Deep Field, et meget lille område af himlen. Hubble hår svævet i det frie rum i 25 år, uden at røre noget. Alligevel kan den pege på en forsvindende lille område. I 11 og en halv dage, den gjorde det i sektioner, med nok nøjagtighed til at tage fantastiske billeder. Så spørgsmålet er: Hvordan ved noget som ikke rører andet hvor den er hende? Svaret er at lige i midten, har den noget som, til min skuffelse, ikke er et råt æg, men gør nogenlunde det samme. Den har gyroskoper som drejer rundt, og på grund af loven om bevaring af impulsmoment, drejer de om den samme akse i uendelighed. Hubble rotere sig selv rundt om dem, og kan så orientere sig selv. Så den samme lille fysisk lov vi kan lege med i køkkenet og bruge, forklarer også hvad der muliggør noget af det mest avanceret teknologi af vores tid. Så det er den sjove del af fysik, hvor man lærer de her mønstrer og så kan man anvende dem igen og igen og igen. Og det giver stor gevinst når man opdager dem i nye steder. Det er det sjove ved fysik. 
Jeg viste engang den æg-video til et publikum af forretningsfolk og de var klædte i smart tøj og prøvet at imponere deres chefer. Det kneb med tiden, så jeg viste æg-videoen og sagde, "Nåh, i kan regne det ud, og så tjekke det med mig efter." Så gik jeg fra scenen, Og jeg fik, simpelthen, midaldrende voksen mænd plagende mig efter, sigende, "Er det det? Er det det?" Og når jeg sagde, "Ja.", sagde de "Ja!" 
(latter) 
Glæden man får fra at opdage de mønstrer, forsvinder ikke når man er voksen. 
Od det er rigtig vigtigt, fordi fysik handler alt om mønster, og en lille mængde mønstrer giver adgang til næsten alt fysikken i vores hverdagsverden. Det bedste er at det involvere at lege med legetøj. Ting som ægget skulle ikke blive smidt ud som ubetydelige små ting som vores børn får lov til at lege med på en lørdagseftermiddag til at holde dem i ro. Det er de her ting som egentlige betyder noget fordi det er universets love og det gælder for æg og toast som falder med smørsiden ned og mange andre ting lige som det gælder for moderen teknologi og alt andet som foregår i verdenen. Så jeg syntes at vi skulle lege med de her mønstrer. 
I bund og grund, er der få koncepter som man kan gøre sig bekendt med  ved brug af køkkenting som er virkelige hjælpsom for livet i resten af verdenen. Hvis man vil lære om termodynamik, er en and et godt startsted, hvordan bliver deres føder ikke kolde? Når man kan lidt termodynamik med anden, kan man også køleskaber. Magneter man kan lege med i køkkenet fører til vindmøller og moderne strømforsyning. Rosiner i sodavand, som altid er godt til at lege med. Hvis man er ved en kedelig fest, fiske nogle rosiner op fra snackene, smid dem i noget sodavand. Det har tre konsekvenser. Først, er det spændende at se på, prøve det. Anden, sender det de kedelige folk væk. Tredje, trækker det de interessante folk til dig. Man vinder på alle sider. Og så er der spin, og gaslove og viskositet. Der er de her små mønstrer, og de er omkring os over det hele. Og det er i fundamentet demokratisk, ikke? Alle har adgang til det samme fysik, det kræver ikke et fancy laboratorium. 
Når jeg skrev bogen, havde jeg kapitlet om spin. Jeg havde skrevet om toast der faldt med smørsiden nede. jeg gav kapitlet til en ven som ikke er forsker, så han kunne læse det og give sin mening, og han tog kapitlet væk. Han arbejdede i udlandet. Jeg fik en sms fra ham et par uger senere, og de sagde, "Jeg spiser morgenmad på et dyrt hotel i Schweiz, og jeg har virkelig lyst til at skubbe toast på gulvet, fordi jeg tror ikke på det du har skrevet." Og her er det bedste - de behøver han ikke. Han kan selv prøve at skubbe toast af bordet. 
Så der er to vigtige ting at vide om videnskab: De fundamentale love som vi har lært igennem oplevelse og eksperimentering, virker. Hvis vi taber et æble og det går opad så vil vi diskutere tyngdekraften. Men indtil da, ved vi hvordan tyngdekraften virker, og vi kan lærer fundamentet. Så er der processen af eksperimentering: at have tillid i ting, at afprøve ting, kritisk tanker - hvordan vi fremfører videnskab - og man kan lære begge af de ting ved at bruge legetøj i hverdagsverdenen. 
Og det er meget vigtigt, fordi der er en masse snak om teknologi, vi har hørt folk tale om kvantecomputere, og alle de her mysteriøse, fremmede ting. Men i bund og grund boer vi stadig i kroppe der er cirka så store, vi går stadig rundt, sider på stole der er cirka så store, vi boer stadig i den fysiske verden. Og at kende til de koncepter betyder at vi ikke er hjælpeløse. Og jeg syntes at det er vigtigt at vi ikke er hjælpeløse, at samfundet føler den kan kigge på ting, fordi det her handler ikke om at kende alle svarene. Det handler om at have fundamentet så man kan spørge om det rigtig. Og ved at lege med de her grundlæggende små ting i hverdagslivet, kan vi få tilliden til at spørge om det rigtig. 
Så, der er en større ting. I svar til Mormors spørgsmål om hvad man kan når man ved det - fordi der er meget i hverdagsverdenen som man kan når man ved det, specielt hvis man har æg i køleskabet - er der et meget dybere svar. Og så er der alt de sjov og nysgerrighed som man kunne have ved at lege med legetøj. Og hvorfor skulle børn have alt det sjov, ikke? Alle af os kan have det sjovt med legetøj, og det skulle vi ikke være flove over. Jeg tager skylden, de er ok. 
Så når de kommer til grunde for at studere fysik, for eksempel, her er den bedste grund jeg kan tænke på: jeg tror at alle af os har tre systemer som holder os i live. Vi har vores egen krop, vi har et planet og vi har civilisation. Hver af dem er en selvstændig system, som holder os i live på deres egen måde. Og de kører alle på grundlæggene fysiske love som man kan lærer i køkkenet med æg og tekopper og sodavand og alt andet som man kan lege med. Det er grunden til, for eksempel, hvorfor noget som klimaforandring er sådan et seriøst problem, fordi det er to af de systemer, vores planet og vores civilisation, som ligesom gnider op ad hinanden; de er i konflikt, og vi har brug for at naviger den grænse. 
Og de grundlæggene fysiske love som vi kan lære som er den måde vores verden virker på, er værktøjerne ved bunden af det hele; de er fundamentet. Der er en masse ting at kende til i livet, men at vide fundamenterne fører en langt fremad. Og jeg tror, hvis man ikke er interesseret i at have det sjovt med fysik eller noget lignende - underligt, men sådan nogle folk eksisterer vidst - må man være interesseret i at holde sig selv i live og i hvordan de der systemer virker. Grundlaget for fysik er mærkeværdigt konstant: det er det samme i mange, mange ting som vi måler. Det skifter i hvert fald ikke snart. De opdager måske noget nyt kvantemekanik, men æblerne her bliver ved med at falde ned. 
Så, spørgsmålet er - Jeg bliver spurgt: Hvordan begynder man? Hvor skal man begynde hvis man er interesseret i verdenen, i at ikke være hjælpeløs, og i at finde noget legetøj? Her er mit forslag: stedet at begynde er det øjeblik - og voksne gør det her - man driver afsted, man får øje på noget, og hjernen siger: "Nå, det var underligt." Og ens bevidsthed siger, "Du er voksen. Gå bare videre." Og det er det øjeblik - hold lige tanken - hvor din hjerne sagde, "Hov, det er lidt underligt," fordi der er noget at lege med, og det er vær at lege med, så det er stedet at begynde. 
Men hvis man ikke har nogle af de små tidspunkter på vejen hjem herfra, her er nogle ting at begynde med. Sæt rosiner i sodavand; meget underholdene. Se på noget spildt kaffe tørre. Jeg ved at de lyder lidt som at se på maling tørre, men det gør ret underlige ting, det er vær at kigge på. Folk syntes nok meget forskelligt om mig når der er tekopper rundt omkring. Der er så mange måder man kan lege med tekopper på, det er fantastisk. Den mest selvindlysende er at tag en tekop, tag en ske, slå tekoppen rundt om kanten og lytte, og man vil høre noget underligt. Og det andet er, skubbe din toast ned fra bordet fordi man kan, og man lærer ting af det. Og hvis man føler rigtig ambitiøs, prøve at skubbe den af på sådan en måde at den ikke lander med smørsidden nedad, som er muligt. 
Formålet med alt det her er, først, at vi alle skulle lege med legetøj. Vi skal ikke være bange for at undersøge den fysiske verden for os selv med værktøjene omkring os, fordi vi har alle adgang til dem. De betyder noget, fordi hvis vi vil forstå samfundet, hvis vi vil være gode borgere, skal vi forstå grundlaget som alt andet skal være baseret på. 
At lege med legetøj er godt. At forstå at holde de livgivende systemer kørerne er godt. Men i bund og grund, det som vi skal ændre i den måde vi snakker om fysik, er at vi skal forstå at fysikken ikke er der ude med underlige folk og underlige hieroglyffer for andre i et fancy laboratorium. Fysikken er lige her; den er for os, og alle kan lege med det. 
Mange tak. 
(publikum klapper) 
