Det sprog jeg taler lige nu er ved at blive et universelt sprog for hele verden, hvad end vi kan lide det eller ej. Lad os se det i øjnene, Det er internettets sprog Finansverdenens sprog Sproget i kontrollen med luftfart i populærmusikken, i diplomati -- Engelsk er overalt. 
Der er flere mennesker der taler Mandarin, men der er flere kinesere der lærer engelsk, en engelsktalende som læser kinesisk. Det seneste jeg har hørt, er at der er 25 universiteter i Kina - lige nu som kun underviser på engelsk. Engelsk dominerer. 
Derudover - er det blevet forudset, at ved århundredskiftet Vil næsten ingen af de sprog der findes nu omkring 6000 - blive talt længere. Der vil kun være nogle få 100 tilbage. Desuden er vi i en tid hvor øjeblikkelig oversættelse af direkte tale ikke kun er muligt, men bliver bedre år for år 
Grunden til jeg fortæller jer alt dette er fordi jeg kan mærke vi er nået et punkt hvor folk begynder  at stille dette spørgsmål: Hvorfor skal vi lære fremmedsprog - udover at lære engelsk, hvis det er fremmed for os? Hvorfor bruge tid på at lære nye sprog,  når vi er nået et punkt hvor næsten alle i verden,  vil være i stand til at bruge engelsk? 
Jeg synes der er mange grunde, men først vil jeg tage fat på den, som I højst sandsynligt har hørt før, for den er langt farligere end man måske tror Det er idéen om at sprog styrer dine tanker, at forskellige sprogs ordforråd og grammatik skaber unikke verdener vi kan leve i, kan man vel sige. Det er en vidunderligt tillokkende idé men det er også lidt fup. 
Det er ikke fordi det er helt usandt. Altså, på fransk og spansk for eksempel er ordet for bord, af en eller anden grund, markeret for hunkøn. Så, "la table,", "la mesa," det skal man bare leve med. Det er blevet vist at hvis du taler et af de sprog, og nogen skulle spørge dig, hvordan du forestiller dig et bord lyder når det taler så vil det ske oftere, end hvad der kan tilskrives tilfældighed, at en der taler fransk eller spansk siger at bordet ville tale med en lys og feminin stemme. Så hvis du er fransk eller spansk,  ser du et bord lidt som noget piget, men ikke hvis du er engelsk. 
Sådan nogle resultater er jo spændende og mange mennesker vil sige at det betyder at du har et specielt verdenssyn, hvis du taler et af de her sprog. Men man skal passe på, for forestil dig at nogen putter os under mikroskop, med os mener jeg os med engelsk som modersmål. Hvilke verdenssyn får man fra Engelsk? 
Så for eksempel, lad os tage en engelsktalende person. Deroppe på skærmen ser I Bono. Han taler engelsk. Jeg går ud fra han har et verdenssyn. Det her er Donald Trump. Han taler på sin vis også en slags engelsk. 
(Latter) 
Og her er Fru Kardashian, og hun taler også engelsk. Så her har vi tre personer der alle taler engelsk. Hvilket verdenssyn har de til fælles? Hvilket verdenssyn skabt gennem det engelske sprog har de til fælles? Det er et meget ladet koncept. Og derfor, opstår der gradvist enighed om at sprog kan forme tanker, men det er som regel på lidt obskure,  enestående bidder af sproget. Det er ikke fordi man får forskellige briller at se verden med. 
Hvis man ikke får nye briller, hvorfor skal man så lære nye sprog? Hvis det ikke kommer til at ændre måden du tænker, Hvad kunne der så være af grunde? Der er et par stykker. En af dem er, at hvis du vil  tilegne dig en kultur, hvis du vil omsluttes af den, være en del af den, så uanset om sproget styrer kulturen -- selvom det virker usandsynligt -- hvis du vil tilegne dig kulturen må du til en vis grad mestre det sprog som kulturen nu engang udtrykker sig i. Sådan er det bare. 
Der findes et interessant eksempel. Jeg går lige lidt ud af en tangent, men I bør virkelig tjekke det ud. Der er en film af den canadiske instruktør Denys Arcand -- eller måske skal jeg  sige "Dennis Ar-cand" Hvis I vil slå ham op. Han har lavet en film der hedder "Jesus of Montreal," og mange af karaktererne er livlige, sjove, passionerede spændende fransk-canadiske fransk talender kvinder. Der er en scene i slutningen, hvor de skal tage en ven til et engelsksproget hospital. Her er de nødt til at tale engelsk. Det kan de også godt, men det er ikke deres modersmål, De ville hellere være fri. Og de taler langsommere, de har accent, de er ikke idiomatiske. De her karakterer som du har forelsket dig i, er pludselige tomme skaller af sig selv, skygger af sig selv. 
Når man møder en kultur, og kun oplever folk gennem sådan et filter forstår man aldrig rigtig kulturen. Så hvis kun nogle hundrede sprog vil være tilbage, er én grund til at lære dem, at de er billetter til at kunne deltage i kulturen der tilhører dem der taler sproget, udelukkende fordi det er deres kode. Så det er én grund. 
Grund nr. 2 Det er blevet vist, at hvis du taler to sprog, er der mindre chance for at få demens, og du er sikkert bedre til at multitaske. Og det er faktorer der begynder tidligt, hvilket burde give dig en idé om, hvornår du skal starte med at give junior eller juniorinden, timer i et andet sprog. Det er sundt at være flersproget. 
Og, for det tredje, er sprog bare frygteligt sjovt. Meget sjovere end folk tit siger. Så, for eksempel, Arabisk: "kataba," han skrev, "yaktubu," han skriver, hun skriver, "uktub," skriv i bydeform. Hvad har de ting til fælles? De har alle det til fælles, at konsonanterne står i midten som grundpiller. De står stiller, og vokalerne danser rundt om konsonanterne. Hvem ville ikke gerne svinge dét rundt i deres mund? Du kan få det fra hebraisk, du kan få det fra Etiopiens hovedsprog, Amharisk. Det er sjovt. 
Eller, sprog har forskellige ordfølger. At lære at tale med forskellig ordfølge, er som at lære at køre i den forkerte side af vejen når du rejser til nogle lande, eller den følelse du får når du putter troldnød rundt om øjnene og det kilder. Et sprog kan gøre det samme ved dig. 
Så, for eksempel, "The Cat in the Hat Comes Back," en bog jeg er sikker på vi alle ofte genlæser, ligesom "Moby Dick." Et stykke derfra er: "Ved du hvor jeg fandt ham?" Ved du hvor han var? Han spiste kage i badekaret, Ja han gjorde!" Okay, men, hvis du skal lære det på Mandarin, skal du beherske, "Du kan vide, jeg gjorde hvor ham finde? han var badekar inde i smaske kage, ikke fejl, smaske tygge!" Det føles bare godt, forestil dig at være i stand til at snakke sådan år ind og år ud. 
Eller, har I lært lidt cambodiansk? Heller ikke mig, men hvis jeg havde, ville jeg få chancen for smage på, ikke bare de små 13 vokaler, som engelsk har, men op mod 30 forskellige vokaler, som læsker og fryder den cambodianske mund, som lækre delikatesser. Det er hvad sprog kan give dig. 
Og hvis det ikke er nok, lever vi i en tid, hvor det aldrig har været nemmere at lære sig selv nye sprog. Man plejede at skulle finde et klasselokale og der ville være en flittig lærer -- en genial lærer i skolen -- Men læren var kun tilstede på bestemte tider hvor du kunne komme og den tid var begrænset. Du måtte gå i skole. Hvis ikke det var muligt, havde du noget der hed en plade Sådan trådte jeg mine barnesko. Optagelserne på en plade kunne kun have en vis længe, eller på kassette bånd, eller på antikviteten vi kalder en CD Ellers havde man bøger, som ikke virkede, det var bare sådan det var. 
I dag kan du ligge ned, på gulvet i din stue, mens du drikker bourbon, og lære dig selv lige det sprog du har lyst til, med skønne systemer, såsom Rosetta Stone. Jeg kan også varmt anbefale det mindre kendte Glossika. Du kan gøre det når som helst, derfor kan du gøre det mere og bedre Du kan nyde din morgenunderholdning på forskellige sprog. Jeg snupper lidt "Dilbert"  på forskellige sprog hver eneste morgen; sådan kan man blive bedre. Det kunne ikke ske for 20 år siden da tanken om at have lige det sprog du kunne tænke dig i din lomme, direkte fra din telefon, ville have lydt som science fiction, for selv de mest sofistikerede folk. 
Jeg vil varmt anbefale, at du lærer dig selv andre sprog, end det jeg taler nu, for det har aldrig været nemmere end det er nu. Det er virkelig sjovt. Det vil ikke ændre din hjerne, men det vil være en vild oplevelse. 
Mange tak. 
(Klapsalver) 
