Forestil jer, at vi er i 1957. Repræsentanter fra seks europæiske lande er rejst til Rom for at underskrive traktaten, der skal skabe den europæiske union. Europa var ødelagt. En verdenskrig udsprang af Europa. De menneskelige lidelser var ufattelige og aldrig set tidligere. Mændene ønskede at skabe et fredeligt, demokratisk Europa. Et Europa der er til gavn for folket. 
Og et af de mange elementer i dét fredsprojekt var et fælles europæisk marked. Allerede dengang vidste man hvordan markeder, der er overladt til sig selv, kan ende med at blive en privat klub for store virksomheder og karteller, der kun tilgodeser visse virksomheders behov og ikke kundernes behov. 
Så lige fra begyndelsen i 1957, har den Europæiske Union haft regler, der beskytter den frie konkurrence. Og det betyder konkurrence på basis af, at du konkurrerer på kvaliteten af dine produkter, de priser du kan tilbyde, de tjenester og den fornyelse du leverer. Dét er konkurrence på værdier. Alle har de samme muligheder for at klare sig på sådan et marked Og det er mit job som konkurrencekommissær at sikre at virksomheder, der gør forretninger i Europa, overholder disse regler. 
Men lad os træde et skridt baglæns. Behøver vi overhovedet regler for konkurrence? Hvorfor ikke bare lade virksomheder konkurrere? Vil det ikke også være bedst for os at de konkurrerer frit, eftersom mere konkurrence medfører højere kvalitet, lavere priser, mere innovation? Jo, som oftest ... men problemet er at virksomheder sommetider finder konkurrencen ubelejlig, for konkurrence betyder at kapløbet aldrig slutter, og spillet aldrig vundet. Uanset hvor godt du har klaret dig tidligere, er der altid nogen derude, der ønsker at overtage din plads. Så fristelsen til at undgå konkurrence er stærk. Den er rodfæstet i motiver så gamle som Adam og Eva: I begæret efter endnu flere penge, i frygten for at miste markedsandele og alle de fordele det fører med sig. 
Og når grådighed og frygt er knyttet til magt, opstår der en farlig kombination. Vi ser det i det politiske liv. I dele af verden medfører grådighed og frygt at dem, der får magten, kun modstræbende giver den tilbage. En af de mange ting jeg beundrer og holder af i vores demokratier er de spilleregler, der får vores ledere til at give magten fra sig, når vælgerne har besluttet det. Og regler for konkurrence kan gøre tilsvarende for markeder, og sikre at grådighed og frygt ikke forhindrer retfærdighed. For de regler betyder at virksomheder ikke kan misbruge deres magt til at underminere konkurrenterne. 
Tænk på din bil. Den har tusindvis af dele lige fra skummet i sæderne til de elektriske ledninger til lyspærerne. Og for mange af disse dele er verdens bilfabrikanter afhængige af ganske få leverandører. Så det kan næppe overraske at det er fristende for disse leverandører at mødes og fastsætte priserne. Men forestil dig hvad det ville betyde for prisen på din nye bil. Men det er ikke kun et tankeeksperiment. Den Europæiske Kommission har allerede håndteret syv forskellige karteller inden for dele til biler, og vi undersøger stadig et par stykker. Det amerikanske Justitsministerium undersøger også markedet for bildele, og de har kaldt det for den største kriminalefterforskning, de nogensinde har foretaget. Men uden konkurrenceregler, ville der ikke være undersøgelser, og intet der kunne forhindre sådant aftalt spil i at finde sted og prisen på din bil ville være højere. 
Men det er ikke kun virksomheder der begrænser den frie konkurrence. Regeringer kan også gøre det. Og det gør regeringer, når de yder statsstøtte til nogle få udvalgte - deres favoritter. Det kan ske, når de yder statsstøtte, og i sagens natur alene betalt af skatteyderne, til virksomheder. Det kan være i form af særlige skatteregler, såsom de skattefordele som Fiat, Starbucks og Apple fik af nogle europæiske regeringer. Den slags støtte forhindrer virksomheder i at konkurrere på lige vilkår. Det kan betyde at de virksomheder, der klarer sig bedst bare er de virksomheder, der har fået mest i støtte, dem der har de bedste forbindelser, og ikke som det burde være, de virksomheder der betjener deres kunder bedst. Så nogle gange må vi gribe ind for at sikre at konkurrencen fungerer som den skal. Ved at gøre dét, hjælper vi markedet til at fungere på en fair måde, fordi konkurrence giver forbrugerne magten til at forlange en fair handel. Det betyder at virksomheder ved, at hvis de ikke kan tilbyde gode priser eller levere de ydelser, der forventes, ja, så vil kunderne gå et andet sted hen. 
Og den slags retfærdighed er vigtigere end vi nogle gange indser. Kun ganske få mennesker tænker på politik hele tiden. Nogle ikke engang på valgdagen. Men vi er alle en del af markedet. Hver eneste dag er vi på markedet. Og vi ønsker ikke, at virksomhederne aftaler priserne indbyrdes. Vi ønsker ikke, at de opdeler markedet imellem sig. Vi ønsker ikke én stor virksomhed der forhindrer konkurrenterne i at vise os hvad de kan. 
Hvis det sker, ja, så vil vi nok føle at vi er blevet snydt, at vi er blevet ignoreret eller taget for givet af markedet. Og det kan ødelægge ikke bare vores tillid til markedet men også vores tillid til samfundet. I en nylig undersøgelse sagde mere end to ud af tre europæere at de havde oplevet virkningerne af manglende konkurrence at prisen på strøm var for høj at prisen på den medicin, de havde behov for, var for høj at de ikke havde et reelt valg hvis de ville rejse med bus eller fly eller hvis de fik dårlig service fra deres internetudbyder. Kort sagt, de oplevede at markedet ikke behandlede dem fair. Og selvom det kan virke som små ting, kan det give følelsen af at verden ikke rigtigt er retfærdig. Og de ser markedet, som skulle være for alle, mere bliver en slags privat ejendom delt mellem få magtfulde virksomheder. 
Markedet er ikke samfundet. Vores samfund er naturligvis meget mere end markedet. Men manglende tillid til markedet kan farve vores opfattelse så vi også mister tilliden til vores samfund. Og det kan meget vel være det vigtigste vi har -- tilliden Vi kan have tillid til hinanden hvis vi bliver behandlet ligeværdigt. Hvis vi alle skal have de samme muligheder, ja, så må vi alle følge de samme grundlæggende regler. Selvfølgelig har nogle folk og nogle virksomheder større succes end andre, men vi stoler ikke på et samfund hvis præmierne uddeles allerede før konkurrencen er begyndt. 
Det er derfor vi skal have regler for konkurrence, for når vi sikrer at markeder fungerer retfærdigt, så konkurrerer virksomheder på de rette værdier og det opbygger den tillid som vi borgere har brug for for at føle os tilpasse og i kontrol, og tilliden der får vores samfund til at fungere. For uden tillid bliver alting sværere. I vores hverdagsliv er det nødvendigt at stole på fremmede, at stole på bankerne der opbevarer vores penge, håndværkerne, der bygger vores hjem, elektrikeren, der ordner forbindelserne, lægen der behandler os, når vi er syge, og ikke at forglemme de andre bilister på vejen, som vi alle ved er tossede. Og alligevel må vi stole på, at de gør det rigtige. Og pointen er, at jo mere vores samfund vokser, jo vigtigere bliver tillid og desto sværere bliver den at opbygge. Og det er et af det moderne samfunds paradokser. Og det er ekstra tydeligt når teknologien ændrer måden, hvorpå vi omgås. Selvfølgelig kan teknologi også hjælpe os med at opbygge tillid til hinanden med pointsystemer og lignende som åbner for deleøkonomi. Men teknologi skaber også helt nye udfordringer når vi bliver bedt om ikke at stole på andre men at stole på algoritmer og computere. 
Selvfølgelig kan vi alle se og værdsætte alt det gode som teknologi kan gøre for os. En masse gode ting. Selvkørende biler kan give mennesker med handikap større selvstændighed. Den kan spare os alle tid, og hjælpe os med at udnytte ressourcer langt bedre. Algoritmer der tygger sig igennem enorme mængder af data kan give vores læger mulighed for at tilbyde os en langt bedre behandling og mange andre ting. Men ingen vil aflevere deres sundhedsdata eller sætte sig ind i en bil styret af en computer medmindre de stoler på de virksomheder som de gør forretning med. Og den tillid mangler nogen gange. I vore dage, til eksempel, stoler mindre end hver fjerde europæer på at online-virksomheder beskytter deres personlige oplysninger. 
Men hvad nu hvis folk vidste at de kunne stole på at teknologivirksomheder ville behandle dem fair? Hvad hvis de vidste at de virksomheder reagerer på konkurrence ved at forsøge at gøre det bedre, ved at betjene deres kunder bedre, ikke ved at bruge deres magt til at udelukke konkurrenterne ved for eksempel at forringe konkurrenternes placering på listen over søgeresultater og fremhæve sig selv i stedet? Hvad hvis de vidste, at overholdelse af reglerne skal være en del af algoritmernes design, at algoritmen skal gå i skole og lære om konkurrenceregler før den overhovedet må tages i brug, at disse algoritmer blev designet så de ikke kunne lave lyssky aftaler, at de ikke kunne danne deres eget lille kartel i den sorte kasse, hvor de arbejder? 
I kombination med regulering kan konkurrenceregler gøre netop det. De kan hjælpe os med at sikre at ny teknologi behandler folk fair og at alle konkurrerer på lige vilkår. Og det kan hjælpe os med at opbygge den tillid som kræves for at innovation virkelig kan blomstre og for at samfund kan udvikles til gavn for deres borgere. For tillid kan ikke blive pålagt. Den skal fortjenes. 
Lige siden den Europæiske Unions allerførste dage, for 60 år siden, har vores konkurrenceregler hjulpet til at opbygge den tillid. Meget har ændret sig. Det er svært at vide, hvad de seks repræsentanter ville have sagt til smartphones. Men i vor tids verden, såvel som i deres, er konkurrence det, der får markedet til at fungere for alle. Og det er derfor jeg er overbevist om at ægte og fair konkurrence spiller en vigtig rolle i opbygningen af den tillid, vi behøver for at få det bedste ud af vores samfund og det begynder med  at vi håndhæver vores regler, blot for at sikre at markedet fungerer for alle. 
Tak. 
(Bifald) 
Bruno Giussani (BG): Tak. Tak, Kommissær. 
Margrethe Vestager (MV): En fornøjelse. 
BG: Jeg har to spørgsmål til dig. Det første handler om data, for det er min opfattelse at teknologi og data ændrer måden hvorpå konkurrence finder sted og den måde, hvorpå konkurrence- reguleringen udformes og håndhæves. Kan du prøve at kommentere på det? 
MV: Ja, det er bestemt udfordrende for os, fordi vi skal gøre vores nuværende værktøjer skarpere, samtidig med at vi udvikler nye. Da vi gennemgik Googles svar på vores anklageskrift, fyldte svaret 5,2 terabytes. Det er ikke så lidt. Så vi måtte udvikle nye systemer. Vi måtte finde en måde at gøre dette på, for du kan ikke længere arbejde på samme måde som for blot få år siden. Så vi er helt sikkert ved at skærpe vores måde at arbejde på. En anden ting er, at vi prøver at skelne mellem forskellige typer af data, for nogle data er ekstremt værdifulde og de kan virke som en barriere for at komme ind på et marked. Andre data kan du bare ... de mister deres værdi i morgen. Så vi prøver at sikre at vi aldrig nogensinde undervurderer det faktum at data fungerer som en valuta i markedet og som et aktiv der kan lægge hindringer i vejen for konkurrencen. 
BG: Google. Du gav dem en bøde på 2.8 mia. euro for et par måneder siden. 
MV: Nej, det var dollars. Kursen er ikke så høj længere. 
BG: Ja, det afhænger vel af ... 
(Latter) 
Google ankede sagen. Sagen skal nu for retten. Det kommer til at tage tid. Engang, sidste år, bad du Apple betale 13 milliarder i skyldig skat, og du har også efterforsket mange andre virksomheder, i høj grad europæiske og russiske, ikke bare amerikanske virksomheder. Alligevel er det efterforskningen af de amerikanske virksomheder der tiltrækker sig mest opmærksomhed og de har også medført beskyldninger. Du er, basalt set, blevet beskyldt for protektionisme, for jalousi og for at bruge lovgivningen til at ramme amerikanske virksomheder, der har erobret de europæiske markeder. På forsiden af denne uges "The Economist" står der: "Vestager Versus The Valley" Hvordan reagerer du på det? 
MV: Først og fremmest tager jeg det meget alvorligt, for forudindtagethed har ingen plads i håndhævelsen af vores love. Vi må basere vores sager på beviser og fakta og gældende retspraksis for at kunne føre sagen for domstolene. For det andet, så er Europa åben for forretninger, men ikke for skatteunddragelse. 
(Bifald) 
Vi er ved at forandre os, for eksempel, når jeg spørger mine døtre - der også bruger Google - "Hvorfor gør I det?" er svaret "Fordi det virker. Det er rigtigt godt produkt." De ville aldrig svare, "Fordi det er lavet i USA." Det er bare fordi, det virker. Og det er selvfølgelig sådan det skal være. Men stadig, det er vigtigt at nogen holder øje og kan sige, "Vi lykønsker jer, mens I bare vokser og vokser, men lykønskningen stopper hvis vi opdager, at I misbruger jeres position til at skade konkurrenter, så de ikke kan betjene kunder." 
BG: Det bliver en spændende sag at følge. Tak for at du kom til TED. 
MV: Det var en fornøjelse. Mange tak 
(Bifald) 
