Hvis I skulle undre jer, så nej, jeg har ikke en kjole på, og nej, jeg fortæller jer ikke, hvad jeg har på indenunder. 
(Latter) 
Det her er en gho. Det er min nationaldragt. Sådan går alle mænd klædt i Bhutan. Sådan der går vores kvinder klædt. Ligesom vores kvinder, har vi mænd lov til, at bære stærke farver, men modsat kvinderne viser vi vores ben frem. 
(Latter) 
Vores nationaldragt er unik, men det er ikke det eneste,  der er unikt ved mit land. Vores løfte om at forblive CO2-neutral er også unikt, og det er hvad jeg gerne vil tale om i dag, vores løfte om at forblive CO2-neutral. 
Men inden jeg fortsætter,  må jeg vise jer konteksten. Jeg må fortælle jer vores historie. 
Bhutan er et lille land i Himalaya. Vi er blevet kaldt Shangri-La, selv det sidste Shangri-La. Men lad mig starte med at sige, at vi ikke er Shangri-La. Mit land er ikke ét stort kloster befolket med glade munke. 
(Latter) 
Virkeligheden er,  at der er knap 700.000 af os, lige midt imellem to af de mest befolkede lande på jorden, Kina og Indien. Virkeligheden er, at vi er et lille, underudviklet land, der gør vores bedste for at overleve. Men det går meget godt. Vi overlever. Faktisk, så trives vi, og årsagen til, at vi trives, er at vi er blevet velsignet med uovertræffelige konger. Vores oplyste monarker har knoklet dag og nat for at udvikle vores land ved forsigtigt at balancere den økonomiske vækst sammen med social udvikling, miljømæssig bæredygtighed og kulturel bevarelse, alt sammen indenfor rammerne af god regeringsførelse. Vi kalder denne holistiske tilgang til udvikling "Brutto National Lykke," eller BNL. Tilbage i 1970'erne, erklærede vores fjerde konge  at for Bhutan, er Brutto National Lykke vigtigere end Brutto National Produkt. 
(Bifald) 
Lige siden er al udvikling i Bhutan drevet af BNL, en banebrydende vision, der sigter, at forbedre glæden og velværen for vores folk. 
Men det er lettere sagt end gjort, særligt når du er en af de mindste økonomier i verden. Vores samlede BNP er under to milliarder dollars. Jeg ved at nogle af jer herinde er mere værd -- 
(Latter) 
individuelt end hele mit lands samlede økonomi. 
Så vores økonomi er lille, men netop her bliver det interessant. Uddannelse er helt gratis. Alle borgere er garanteret gratis skolegang og dem, der arbejder hårdt, får gratis videreuddannelse. Sundhedsydelser er også helt gratis. Lægekonsultation,  medicinsk behandling, medicin: stilles alt sammen  til rådighed af staten. Det lykkes vi med fordi vi bruger vores begrænsede ressourcer med stor forsigtighed, og fordi vi forbliver trofaste mod den virkelige mission for BNL, som er udvikling med værdier. Vores økonomi er lille, og vi bliver nødt til at styrke den. Økonomisk vækst er vigtigt, men den økonomiske vækst må ikke komme ved at undergrave vores unikke kultur eller vores uberørte natur og miljø. 
I dag stortrives vores kultur. Vi fortsætter med at fejre vores kunst og arkitektur, mad og festivaler, munke og klostre. Og ja, vi fejrer også vores nationaldragt. Derfor kan jeg bære min gho med stolthed. Her er et sjovt faktum: I kigger  på verdens største lomme. 
(Latter) 
Den starter her, går rundt om bag på, og kommer ud igen indefra her. I den her lomme, opbevarer vi alle mulige former for personlige ejendele fra telefoner og punge til iPads, arbejdspapirer og bøger. 
(Latter) 
(Bifald) 
Men nogle gange -- nogle gange endda dyrebart gods. 
Så vores kultur er i fremgang, men det er vores natur også. 72 procent af mit land er dækket af skov. Vores forfatning påkræver, at minimum 60 procent af Bhutans samlede land skal forblive dækket af skov i al evighed. 
(Bifald) 
Vores forfatning, denne forfatning, pålægger os skovdække. I øvrigt brugte vores konge denne forfatning til at pålægge os demokrati. Ser I, vi folket, ønskede ikke demokrati. Vi bad ikke om det, vi krævede det ikke, og vi kæmpede bestemt ikke for det. I stedet for pålagde vores konge os demokrati, ved at insistere på at inkludere det i forfatningen. Men han gik længere end det. Han inkluderede bestemmelser i forfatningen, der myndiggør folket til, at stille deres konge for en rigsret, og inkluderede bestemmelser heri, der kræver at alle konger må gå på pension, når de er 65 år. 
(Bifald) 
Rent faktisk, så har vi allerede en pensioneret konge: vores tidligere konge, den Store Fjerde, gik på pension for 10 år siden, på toppen af hans popularitet. Han var hele 51 år på daværende tidspunkt. 
Som jeg sagde tidligere, 72 procent af vores land er dækket af skov, og al den skov er uberørt. Derfor er vi et af de få tilbageværende globale hotspots for biodiversitet i verden, og det er derfor, at vi er et CO2-neutralt land. I en verden der er truet af klimaforandringer, er vi et CO2-neutralt land. 
Det viser sig, at det er stort. Ud af de 200-og-nogle lande i verden i dag, ser det ud til, at vi er det eneste, der er CO2-neutral. Faktisk er det ikke helt korrekt. Bhutan er ikke CO2-neutral. Bhutan er CO2-negativ. Hele vores land genererer 2,2 millioner tons kuldioxid, men vores skove, de optager mere end tre gange så meget, så vi er et kulstofdræn på mere end fire millioner tons  kuldioxid hvert år. Men det er ikke det hele. 
(Bifald) 
Vi eksporterer det meste af den vedvarende elektricitet, vi genererer fra vores strømmende floder. Så i dag kan den rene energi, vi eksporterer modregne godt seks millioner tons kuldioxid i vores nærmiljø. Fra 2020, vil vi eksportere nok elektricitet til at kunne modregne 17 millioner tons kuldioxid. Hvis vi indfanger bare halvdelen af vores potentiale for vandkraft, og det er præcis det, vi arbejder hen imod, vil den rene, grønne energi, som vi eksporterer modregne noget i nærheden af 50 millioner tons kuldioxid om året. Det er mere CO2 end hele New York genererer på et år. 
Så indenfor vores land, er vi et kulstofdræn. Udenfor, modregner vi CO2. Og det er vigtige sager. Ser I, verden bliver varmere, og klimaforandringerne er virkelige. Klimaforandringerne påvirker mit land. Vores gletsjere smelter, og forårsager stormfloder og jordskred, som til gengæld forårsager katastrofer og udstrakt ødelæggelse i vores land. Jeg var oppe ved den sø for nylig. Den er betagende. Sådan her så der ud for 10 år siden, og sådan her så der ud for 20 år siden. For bare 20 år siden, eksisterede søen ikke. Det var en fast gletsjer. For et par år siden, brød en lignende sø igennem sin dæmning og skabte kaos i dalene under den. Den ødelæggelse blev forårsaget af én gletsjersø. Vi har 2.700 af dem at holde styr på. Her er pointen: mit land og mit folk har intet gjort for at bidrage til global opvarmning, men vi tager allerede det værste stød af konsekvenserne. Og for et lille, fattigt land, der er landlåst og bjergrigt, er det meget svært. Men vi sætter os ikke ned og triller tommelfingre. Vi vil bekæmpe klimaforandringerne. Det er derfor, at vi har lovet at forblive CO2-neutral. 
Vi gav dette løfte første gang i 2009 under COP 15 i København, men ingen opdagede det. Regeringer var så optaget af, at diskutere med hinanden og anklage hinanden for at være skyld i klimaforandringerne, at da et lille land stak hænderne i vejret og annoncerede, "Vi lover at forblive  kulstof-CO2 for evig tid," hørte ingen os. Ingen var interesserede. 
Sidste december i Paris, under COP 21, gentog vi vores løfte om at forblive CO2-neutrale i al tid fremover. Denne gang blev vi hørt. Vi blev lagt mærke til, og alle var interesserede. Forskellen i Paris var, at regeringerne kom til enighed om at acceptere realiteterne  af klimaforandringerne, og var villige til at stå sammen, og handle sammen og arbejde sammen. Alle lande, fra de helt små,  til de helt store, forpligtigede sig til at reducere drivhusgasudledningerne. FN's Klimakonvention har udtalt at hvis disse såkaldte tilsigtede forpligtigelser holdes, vil vi være tættere på at standse global opvarmning ved to grader celsius. 
Forresten har jeg anmodet TED-arrangørerne her om at skrue op for varmen herinde med to grader, så hvis nogen af jer har det varmere end sædvanligt, ved I hvem det skyldes. 
Det er afgørende, at vi alle sammen holder vores løfter. For Bhutans vedkommende, vil vi holde vores løfte om at forblive CO2-neutral. Her er nogle, af de måder vi gør det på. Vi leverer gratis elektricitet til landmænd i yderområder. Idéen er, at med gratis elektricitet, vil de ikke længere skulle bruge brænde til at lave deres mad. Vi investerer i bæredygtig transport og giver tilskud til køb af elektriske køretøjer. Ligeledes giver vi tilskud  til udgifterne på LED-pærer, og hele vores regering forsøger at blive papirløs. Vi rydder op over hele landet igennem Rent Bhutan, et nationalt program, og vi planter træer ud over hele vores land igennem Grønt Bhutan, et andet nationalt program. 
Men det er vores beskyttede områder der er kernen i vores strategi for CO2-neutralitet. Vores beskyttede områder er vores kulstofdræn. De er vores lunger. I dag er over halvdelen af vores land beskyttet, som nationalparker, naturreservater og reservater for dyreliv. Det gode er, at vi har forbundet dem alle sammen med hinanden i et netværk af biologiske korridorer. Betydningen af dette er, at vores dyr kan bevæge sig frit rundt over hele landet. Tag for eksempel tigeren her. Den blev set 250 meter over havniveau i den varme, subtropiske jungle. To år senere blev den selv samme tiger set ved knap 4.000 meter i vores kolde alpine bjerge. Er det ikke fantastisk? 
(Bifald) 
Vi må sikre at det kan forblive sådan. Vi må sikre vores fantastiske parker. Så hvert år sætter vi ressourcer til side for at forhindre krybskytteri, jagt, minedrift og forurening i vores parker, og ressourcer til at hjælpe de samfund, der lever i de parker med at varetage deres skove, tilpasse sig klimaforandringer og leve bedre liv samtidig med  fortsat at leve i harmoni med Moder Jord. 
Men det er dyrt. I løbet af de næste par år, vil vores lille økonomi ikke have ressourcerne til at dække alle udgifterne, der kræves for at beskytte vores miljø. Faktisk, når vi ser på tallene, ser det ud til, at det vil tage os mindst 15 år før vi fuldt ud kan finansiere alle vores fredningstiltag. Men hverken Bhutan, eller verden har råd til at bruge 15 år på at gå baglæns. 
Det er derfor Hans Majestæt Kongen startede Bhutan For Evigt. Bhutan For Evigt giver os den tid vi har brug for. Den giver os plads. Den er et finansieringsskema, der skal varetage vores parker, beskytte vores parker, indtil vores regering  kan tage over selv. Idéen er at indsamle en omstillingsstøtte fra individuelle donorer, virksomheder og institutioner, men aftalen lukkes kun, såfremt de aftalte betingelser imødegås, og alle midler er bundet. 
Så flerparts-, enkelt lukning: en idé vi har lånt fra Wall Street. Dette betyder, at individuelle donorer kan binde sig uden at bekymre sig om, at de vil ende med at støtte en underfinansieret plan. Lidt ligesom som et Kickstarter-projekt, bare med en 15-årig tidshorisont og millioner tons kuldioxid på spil. Når aftalen er i hus, bruger vi omtillingsstøtten til at beskytte vores parker, imens vores regering får tid til  gradvist at øge vores egen finansiering frem til udgangen af den 15-årige periode. Derefter garanterer vores regering fuld finansiering for evigt. 
Vi er der næsten. Vi forventer at afslutte senere i år. Jeg er naturligvis ret begejstret. 
(Bifald) 
Verdensnaturfonden er vores største partner på denne rejse, og jeg har lyst til at give dem  en kæmpe hånd for det store stykke arbejde de laver i Bhutan og over hele verden. 
(Bifald) 
Pyha, det er ved at blive varmt herinde. 
Jeg takker jer for at lytte til vores historie, en historie om hvordan vi holder vores løfte om at forblive CO2-neutrale, en historie om hvordan vi bevarer vores land uberørt for os selv, vores børn, for jeres børn og for verden. Men vi er her ikke for at fortælle historier, er vi? Vi er her for at drømme sammen. Som afslutning vil jeg gerne dele en drøm mere, som jeg har. Hvad hvis vi kunne mobilisere vores lederskab og vores ressourcer, vores indflydelse og vores passion, til at reproducere Bhutan For Evigt-idéen i andre lande så de også kan bevare deres beskyttede områder for evigt. Der er sådan set mange andre lande, der står overfor de samme problemer som os. De har også naturressourcer, der kan hjælpe med til at vinde verdens kamp for bæredygtighed, selvom de måske ikke er i stand til at investere i dem nu. Så hvad nu hvis vi starter Jorden For Evigt, en global fond, der kan kickstarte Bhutan For Evigt på verdensplan? I inviteres til at hjælpe mig, med at bære denne drøm ud over vores grænser til alle dem, der interesserer sig for vores planets fremtid. Vi er her trods alt for at drømme sammen, arbejde sammen, bekæmpe klimaforandringerne sammen, beskytte vores planet sammen. For virkeligheden er, at det vedrører os alle. Nogen af os går måske anderledes klædt, men det vedrører os alle. 
Mange tak skal I have, og kadrin chhe la. Tak. 
(Bifald) 
Tak, tak, tak. 
